Quantum Movement – Bloom – festival om natur & videnskab

Søndermarken 25. - 26. maj 2019

Det Kongelige Teater præsenterer:

Quantum Movement

Klaus Mølmer,

Kim Helweg

& Kaledora Fontana

25. maj, 16.00-17.00

Summer

Hvad sker der, når kvantemekanik, musik og ballet forenes under trækronerne på Bloom? Det undersøger en fysikprofessor, en komponist, en cellist, en koreograf og to balletdansere fra Den Kongelige Ballet til uropførelsen af et nyt værk skabt af fysik-musik-fællesskabet ‘Quantum Music’.

 

I samarbejde med professor i fysik Klaus Mølmer ved Aarhus Universitet har Det Kongelige Teaters Kim Helweg komponeret et nyt stykke musik med afsæt i kvantemekanikken. Kim Helveg har omsat sandsynlighedsbølger – et fænomen beskrevet af kvantefysikken – til hørbare lydbølger, som fremføres på Bloom af cellisten Kim Bak Dinitzen fra Det Kongelige Kapel. Men lyden står ikke alene. Balletdanser og koreograf Kaledora Fontana fra Den Kongelige Ballet har fortolket og forvandlet Helwegs nykomponerede værk til en helt ny koreografi, som gøres levende af de to dansere Isabella Carroll og Samuel Rees.

 

Få en introduktion til kvantemekanikken og værket ved fysiker Klaus Mølmer, komponist Kim Helweg og koreograf Kaledora Fontana, og oplev videnskaben blive til kunst.

 

Kim Helwegs komposition er støttet af Statens Kunstfond. Talken, opførelsen og Kaledora Fontanas koreografi er støttet af Augustinus Fonden.