Søndermarken 27. — 28. maj 2017

Symposium: Eksperimentets eksperiment

Gernot J. Abel, Phie Ambo, Kristian Møller Moltke Martiny & David Budtz Pedersen

27. maj, 16:30 – 17:15

Spring

Kernen i videnskabelig nysgerrighed er at prøve grænser for det kendte og flytte erkendelsen ind i det ukendte. Eksperimenter har siden Galileis naturvidenskabelige revolution i 1600-tallet været en hjørnesten i udforskningen af naturen, mennesket og samfundet. Men hvilken rolle indtager eksperimenter i moderne videnskab? Hvad er et eksperiment? Eksperimenter behøver ikke foregå inden for laboratoriets hvide vægge, men kan finde sted ude i samfundet med inddragelse af vores allesammens nysgerrighed og videbegærlighed. Hør, hvordan en filminstruktør, professor, filosof og entreprenør anvender eksperimenter til at udvide grænserne for erkendelse, forskning, kunst og innovation.

 

Gernot J. Abel er biokemiker og science manager i den danske biotekvirksomhed Novozymes A/S. De sidste par år har han især eksperimenteret med åbne netværk og åben vidensdeling som metoder til at skabe eksperimenter.

 

Phie Ambo er uddannet dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole og tilhører den poetiske og personlige dokumentartradition. Ambo har vundet en Robert for årets dokumentarfilm og en række udenlandske priser.

 

Kristian Møller Moltke Martiny er ph.d., filosof og kognitionsforsker. Han er forskningsleder på Elsass Instituttet og daglig leder for Kollaboratoriet, som er et socialt laboratorium for eksperimenter med åben forskning og formidling.

 

David Budtz Pedersen er professor og forskningsleder ved Aalborg Universitet. Han leder forskningsprojektet ’Mapping the Public Value of Humanities’, der forsker i human- og samfundsvidenskabernes gennemslagskraft. Blandt hans seneste bøger er ’Kampen om disciplinerne’.