Søndermarken 26. — 27. maj 2018

Triotalk: Ingenting

Louise Alenius,

Troels Harmark

& Knud Romer

27. maj, 12.00-12.45

Spring

Hvad er ingenting? En komponist og en forfatter tager fat i intetheden og spørger hinanden, hvad der var, før universet blev til? Hvad er intet? Hvordan skal man forstå tallet nul? Bloom rykker ind i mellemrummene for at undersøge tomheden og grænserne for vores forestillingsevne.

 

Louise Alenius har gennem de sidste otte år komponeret og fremført kammeroperaer og symfoniske værker for kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater, Bellevue Teatret og Nationalmuseet. Hendes korværk ‘RITE of Nothing’ kan opleves lørdag på Bloom.

 

Troels Harmark er lektor ved Niels Bohr Institutet. Kvantefysiker med speciale inden for teoretisk partikelfysik og kosmologi.

 

Knud Romer er forfatter, debattør og radiovært.