Kødæderne mod planteæderne – Bloom – festival om natur & videnskab

Søndermarken 25. - 26. maj 2019

Symposium:

Kødæderne mod planteæderne

Jens-Christian Svenning,

Liza Rosenbaum, Thomas Laursen

& Martin Kongstad

26. maj, 17.15-18.00

Spring

Kødæder eller planteæder? Det lyder måske som titanernes kamp anno 2019, men valget mellem kød eller planter handler ikke kun om det moderne menneskes forbrug. For de fleste pattedyr er det ikke et eksistentielt valg, men et spørgsmål om, hvor i fødekæden man befinder sig. For hvem spiser hvem? Hvordan er det at tygge drøv, spise med en lang dinosaurhals eller jage på korte katteben? Og skal vi spise kød eller planter? Forfatter, radiovært og madøre Martin Kongstad sætter parentes om vores forbrugsvaner og åbner op for et nyt blik på fødekæden.

 

Jens-Christian Svenning er professor i biologi og medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Forsker blandt andet i rewilding, betydning af klimaforandringer og brug af Big Data i økologisk forskning.

Oplev også Jens-Christian Svenning i ‘Professorpanelet’.

 

Liza Rosenbaum er professor i Veterinær Præventiv Medicin. Arbejder med epidemiologi, risikovurdering, overvågning og bekæmpelse af smitsomme dyresygdomme og zoonoser.

 

Thomas Laursen er Danmarks bedste urtesamler og kender den danske natur som sin egen bukselomme. Forfatter til bestselleren ’Vild’ og leverandør af vilde urter til de danske toprestauranter som Geranium, Noma, Amass og Relæ.

Oplev også Thomas Laursen i ‘How to: Vilde planter og urter’.

 

Martin Kongstad er forfatter og madanmelder på Radio24syvs ’Bearnaise er Dyrenes Konge’. Er holdt op med at anmelde oksekød og har senest udgivet romanen ’Kokken der holdt op med at rødme’.