Langbordsmiddag: De frie markers fuglesang – Bloom – festival om natur & videnskab

Søndermarken 25. - 26. maj 2019

Langbordsmiddag:

De frie markers fuglesang

Birkemosegaard Køkken

25. maj, 18.00-20.00

Out of Sight

“Og over stadens skorstensskov / hvor tusinde maskiner sang / der lyder for en enkelt dag / de frie markers fuglesang.” Inspireret af Viggo Stuckenbergs nyromantiske vårvise serverer Birkemosegaard Køkken fem retter med udgangspunkt i maj måneds milde marker.

 

Nyd en vegetarisk menu med grøntsager, urter og blomster fra det biodynamiske landbrug i spændingsfeltet mellem vinter og vår. Fadserveret ved Blooms hyggelige langbord under Søndermarkens grønne løvdække. En fast tradition på Bloom og altid et varmt højdepunkt.

 

Birkemosegaard Køkken blev etableret i foråret 2016 af parret Martin Kvederis og Marie Hertz i førstesalen på den ene længe af det biodynamiske landbrug Birkemosegaard. Ligesom restauranter som Noma og Relæ nyder også Birkemosegaard Køkken godt af gårdens smagfulde grøntsager og i deres spisested er vejen fra jord til bord reduceret til et minimum.

 

Middagen kræver billet og koster 250 kr. Billetter købes HER. NB: Her kan købes billetter frem til lørdag d. 25. kl. 14. Herefter kan billetter købes i anretterteltet ved langbordet på festivalpladsen

 

Mød op ved langbordet kl. 17.45. Vin kan tilkøbes.