Mesterlære – Bloom – festival om natur & videnskab

Søndermarken 25. - 26. maj 2019

Mesterlære

for de 11-16-årige

Bjarke Takashi Røjle Christensen

Malthe Risom Lund

Rasmus Tang

26. maj, 10.00-11.30

Academy

Bliv lærling på Bloom og få en usædvanlig forskningsoplevelse under Søndermarkens grønne træer. I samarbejde med din mester dykker du ned i naturens fascinerende fænomener ved at stille nye spørgsmål og lave grundige undersøgelser. For andet år i træk præsenterer Bloom et privilegeret og underholdende første kig ind i forskningens verden for de 11-16 årige. Forløbet varer halvanden time og kræver tilmelding. Mere information om temaer følger i løbet af foråret.

 

Hvad skal vi med blade? – NB: Få billetter tilbage.

Når vi går ude i naturen, er vi omringet af blade. Men hvorfor er der egentlig blade alle vegne? Hvorfor er de grønne, og hvordan kan det være, de ser helt forskellige ud? Det skal du og din læremester udforske ved at lave grundige undersøgelser af Søndermarkens mange blade. Her får I brug for lys, som er det, der gør verden synlig.

 

Mesterlære kræver billet og koster 30 kr. + gebyr. Billetter købes HER. – NB: Få billetter tilbage.

 

 

Tallenes variable liv

Der er matematik og tal i alt. Tal kan fortælle om alt fra beløbet på din bankkonto, strækningen mellem skole og hjemme, antal influenzasmittede i en by, rumfanget af en flaske, længden af dag og nat og meget mere. I matematikken er det differentialregningen, der beskriver, hvor hurtigt alle disse tal ændrer sig. Sammen med din mester skal du med egne hænder regne på, hvordan tal ændrer sig, og hvordan det kan bruges til at beskrive Søndermarkens natur. Sammen finder vi ud af, hvorfor ændringen af tal er mindst lige så vigtig som tallet selv.

 

Mesterlære kræver billet og koster 30 kr. + gebyr. Billetter købes HER.

 

Mesterlære er udviklet i samarbejde med Bjarke Takashi Røjle Christensen, ph.d. i fysik fra Niels Bohr Instituttet, tidligere gymnasielærer og nu tilknyttet læringslaboratoriet LIFE under Novo Nordisk Fonden, Malthe Risom Lund, lektor ved Allerød Gymnasium samt Rasmus Tang, Kandidatstuderende ved Niels Bohr Institutet og Pilot ved Experimentarium.

 

Oplev også Bjarke Takashi Røjle Christensen i ‘Decimal for decimal’.