Søndermarken 26. — 27. maj 2018

Minik Rosing (GL/DK)

Professor i geologi

Minik Rosing er både geologiprofessor og superstjerne. Hans forskning og formidling lyser op i Danmark, og selvfølgelig skal han gæste Bloom som en af festivalens absolutte hovednavne. Rosing kan fortælle om arktisk geologi, som var det et eventyr, sprudlende af sproglig præcision og maleriske tableauer. Rosing ændrede verden, da han i 1999 med et grønlandsk klippestykke påviste, at der var en form for liv på jorden for 3,8 milliarder år siden – det var 300 millioner år tidligere, end man hidtil havde troet.