Når meteoren rammer – Bloom – festival om natur & videnskab

Søndermarken 25. - 26. maj 2019

Forelæsning:

Når meteoren rammer

Kurt H. Kjær

25. maj, 16.00-16.30

Spring

Enorme meteoritnedslag kan ændre historiens gang. Det skete i det nordvestlige Grønland for relativt nyligt – i geologisk forstand. Danske forskere har opdaget et krater på 31 kilometer i diameter under Hiawatha-gletsjeren. Kæmpekrateret skyldes en kæmpe jernmeteorit på intet mindre end 12 milliarder ton. Opdagelsen af det store krater på Grønland kan vise sig at spille en afgørende rolle i vores forståelse af sidste istids afslutning.

 

Kurt H. Kjær er professor ved Københavns Universitet, kurator på Statens Naturhistoriske Museum og førsteforfatter på studiet om et nyfundet kæmpekrater på Grønland, støttet af Carlsbergfondet, som blev kåret til årets gennembrud af magasinet Science i 2018.