Søndermarken 26. — 27. maj 2018

Symposium:

Naturen i det ydre rum

Ralo Mayer, Kathelin Gray

& Jacob Lillemose

26. maj, 21.30-22.30

Summer

Samtale mellem kunstner Ralo Mayer og kurator Jacob Lillemose om historiske og fremtidige perspektiver på en økologisk tilværelse hinsides planeten Jorden.

Som en feature i samtalen vil Ralo Mayer vise uddrag fra sin nye video ‘Scenes & Refrains from Extra-Terrestrial Ecologies’, der er en mangfoldig og vidtspændende collage af materiale fra blockbuster-film, Mayers egen biografi, optagelser fra det øko-kosmiske eksperiment ‘Biosphere 2’, AI-genererede billeder og talrige andre kilder.

 

Ralo Mayer er østrigsk kunstner uddannet fra blandt andet Kunstakademiet i København og udforsker i sit kunstneriske arbejde rumforskning, science fiction-opfattelser og kollapset af forskelle mellem natur og kultur.

Kathelin Gray var en af initiativtagerne til det legendarisk økoprojekt Biosphere 2 (1991-1994), hvor såkaldte “biospherians” boede i en hermetisk lukket arkitektonisk konstruktion, som udgjorde sin egen biosfære forskellig fra Jordens.

Jacob Lillemose er kurator ved X AND BEYOND og Medicinsk Museion og forsker i kunst, katastrofer og menneskets planetære fysiologi. Samtalen er arrangeret i samarbejde med det nomadiske udstillingsprojekt X AND BEYOND.