Spor af mennesket – Bloom – festival om natur & videnskab

Søndermarken 25. - 26. maj 2019

DR P1 præsenterer:

Spor af mennesket

Sebastian Mernild,

Eske Willerslev

& Minik Rosing

26. maj, 13.00-14.00

Summer

Det kræver formidlere i verdensklasse at anskueliggøre, hvordan spor af mennesker gennem flere tusinder år aflejrer sig i vor tids samtale om den antropocæne tidsalder. En glaciolog, en DNA-forsker og en geolog – alle professorer og modtagere af DR’s store formidlingspris Rosenkjærprisen – i samtale om, hvad vi ved, og hvad vi stadig kan lære, om menneskets spor. Før, nu og i fremtiden.

 

Sebastian Mernild er den seneste vinder af Rosenkjærprisen, ph.d. og professor i klimaforandringer og glaciologi ved Københavns Universitet og direktør ved det norske Klimaforskningscenter Nansen Centeret.

 

Oplev også Sebastian Mernild i ‘The Greatest Theories Ever in the History of the Universe’ og ‘Når isen smelter’.

 

Eske Willerslev er DNA-forsker, professor og leder af Københavns Universitets Center for GeoGenetik. Han er medlem af Eventyrernes Klub og modtog Rosenkjærprisen i 2012.

 

Oplev også Eske Willerslev i ‘Masterminds: Eske Willerslev & Carl Zimmer’.

 

Minik Rosing er verdenskendt geologiprofessor og formidlingssuperstjerne. Har påvist, at fotosyntesen fandt sted for 3,7 milliarder år siden – 300 millioner år tidligere end antaget. Modtog Rosenkjærprisen i 2013.

 

Oplev også Minik Rosing i ‘Tankeeksperiment: The Big Green Bang’

 

Moderator er Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært på DR P1. Arrangeres i samarbejde med P1 og sendes live i radioen.