Søndermarken 27. — 28. maj 2017

Symposium:

Stranges Ecologies

Jacob Lillemose, Adam Bencard, Stig L. Andersson & Kristian Leth

28. maj, 12:00 – 12:45

Spring

Kunst, katastrofer og sære økologier. En samtale mellem en kurator, en arkitekt, en bakterie-ekspert og en kunstner om den sociale betydning af katastrofer som faktiske begivenheder i verden og som prismer til at opfatte verden.

 

Jacob Lillemose er kurator ved X AND BEYOND, postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og forsker i kunst og katastrofer.

 

Stig L. Andersson, stjernearkitekt og leder af tegnestuen SLA. Stig L. Andersson stod i spidsen for det danske bidrag til arkitekturbiennalen i Venedig i 2014, som bl.a. var inspireret af Niels Bohrs tanker om komplementaritet.

 

Adam Bencard er adjunkt i forskningskommunikation ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet. Bencard arbejder med materialitet, tilstedeværelse og kropslighed anvendt som redskaber til at analysere og forstå molekylærbiologiske forskningsområder.

 

Kristian Leth er musiker og forfatter, uddannet fra Forfatterskolen. Forfatter til bogen ’Historien om det hele – fortællinger om magi og videnskab’ skrevet sammen med professor og DNA-forsker Eske Willerslev. Kristian Leth er netop nu aktuel med science fiction-romanen ’Mithos’.