Zoologi – Bloom – festival om natur & videnskab

Søndermarken 25. - 26. maj 2019

The Greatest Theories Ever in the History of the Universe:

Zoologi

Bengt Holst

25. maj, -

Bengt Holst er som videnskabelig direktør i København Zoo noget nær personifikationen af zoologi i Danmark. Holst blev berygtet verden over, da Zoo i 2014 aflivede og live-obducerede den unge giraf Marius. Men Holst er meget mere end en dygtig mediemand med en speget mediesag. Et par hundrede meter fra girafstalden, under Søndermarkens ældste egetræ, vil Holst fortælle om zoologien, der som videnskabeligt felt har rødder helt tilbage til antikken. Zoologi er fortællingen om hele den vide, vilde verdens dyreliv.

 

Bengt Holst er uddannet biolog specialiseret i zoologi og etologi ved Københavns Universitet i 1983 og har været videnskabelig direktør i København Zoo siden 1994. Drevet af sin passion for naturbevarelse og dyrevelfærd er Holst en dreven formidler fra blandt andet DR’s naturvidenskabelige radioprogrammer ’Leksikon’ og ’Viden om’. Siden 2012 formand for Det Dyreetiske Råd.