100.000 års madvaner

Du kan følge Blooms podcast på iTunes og på Spotify.

For seks millioner år siden delte menneskelinjen sig fra chimpanselinjen. Siden da har vi evolutionært været på egen hånd. Så hvilke kulturelle og genetiske ændringer har betydet, at chimpansen spiser frugt og biller, mens mennesket spiser stegt flæsk og brunede kartofler? Og hvordan kan det være, at vi i Norden er så gode til at nedbryde mælkesukker, mens størstedelen af verden lider af laktoseintolerans?

”Hvis der er plak på tænderne, kan du finde rester af rådyr i munden på en stenaldermand,” forklarer professor Eske Willerslev om nogle af de nye resultater, hans DNA-forskning har banet vejen for. I samtale med iværksætter og madøre Claus Meyer trækker han tråde gennem 100.000 års madvaner og menneskets genetiske udviklingshistorie.

Den største livsstilsændring i menneskehedens historie var, da vi tæmmede dyrene og begyndte at dyrke jorden. Med agerbruget udviklede vores kost sig fra kød, planter, rødder og bær til at bestå hovedsageligt af korn og primitiv mysli. DNA-forskning viser, at det har haft en indvirkning på menneskets arvemasse og kan ligge til grund for mange af vores tids livsstilssygdomme.

Tag med tilbage til vores fjerne slægtninge neandertalerne, forbi stenaldermenneskets jæger-samler-samfund og frem til nutidens moderne civilisation. Det er en samtale, der vil føre dig gennem Marokkos paladskøkkener, ind i munden på en maya og ned i tarmen på en diabetisk mus.