Vi lever i en tid, hvor landjorden er blevet udforsket og kortlagt. Alt fra de uigennemtrængelige jungler til arktiske isørkener findes beskrevet på vores landkort. Men den dybeste del af verdenshavene er stadig omgærdet af mystik og udgør i dag den yderste grænse for vores udforskning af planeten.

I sin lange karriere har marinbiologen Edith Widder markeret sig som en af verdens førende dybhavsforskere. Hun har foretaget utallige ekspeditioner til nogle af havets mest ukendte dybder og har specialiseret sig i de arter, der har udviklet evnen til at skabe lys – såkaldt bioluminescens – i dybhavets mørke.

Mange dybhavsarter er nemlig i stand til ved en kemisk reaktion at producere et biologisk lys, hvor sollyset fra over havoverfladen aldrig trænger ned, og Widders forskning har bragt os tættere på at forstå både, hvordan de skaber det og hvorfor.

I 2012 var hun del af det team af dybhavsforskere, der for første gang kunne optage den sagnomspundne kæmpeblæksprutte i sine naturlige omgivelser mere end 900 meter under havoverfladen ud for Bonin-øerne i Japan.

Takket være en teknik, Widder har udviklet, kunne de imitere Atolla-vandmandens bioluminescens og nærme sig kæmpeblæksprutten, der ellers er for sky til, at et larmende undervandsfartøj kan nærme sig.

Opdagelsen af kæmpeblæksprutten er sammen med Widders grundforskning i bioluminescens store fremskridt for dybhavsforskningen – et forskningsfelt, der stadig er så nyt, at der bliver opdaget nye arter stort set hver eneste gang, at forskere dykker langt ned under havoverfladen.

Tag med Edith Widder på en forunderlig rejse ned i dybhavet, når hun fortæller om de skjulte verdener, der lurer langt under havoverfladen. Fra de mindste mikrober til kæmpeblæksprutter og selvlysende fisk og vandmænd.