Hvordan påvirker mikrober os selv og organismerne omkring os, og hvilken indvirkning har de haft på livets udvikling?

Dette spørgsmål er udgangspunktet for evolutionsbiolog Tom Gilberts banebrydende forskning, der beskæftiger sig med at kortlægge samarbejdet mellem mikroorganismer og de værter, de lever i og på.

Mikrober er organismer, der er så små, at vi kun kan se dem gennem et mikroskop, men deres indflydelse på livet omkring os er så omfattende, at vi ikke kunne leve uden dem.

Tom Gilbert har ligesom så mange andre biologer været vant til at studere værtsorganismen og mikroberne hver for sig, men for seks-syv år siden fik han en idé, der ændrede hans karriere fundamentalt. Han begyndte at studere mikrober og vært på samme tid – og opdagede, hvordan en organisme hverken kan reduceres til at være vært eller mikrobe.

For at beskrive dette forhold benytter Gilbert sig af begrebet ‘holobiont’, der blev populariseret af den berømte og kontroversielle symbiose-biolog Lynn Margulis i 1990’erne, og som foreslår at studere vært og mikrober som ét biologisk hele.

Holobiont-tesen er en opdagelse, der påvirker vores forskning i alt fra medicin til biodiversitet. Den tvinger os samtidig til at anlægge et nyt syn på, hvordan evolutionen i det hele taget har fundet sted – nemlig som en udvikling, der har været betinget af, hvilke organismer der har haft de mest modstandsdygtige mikrobielle samfund at gøre godt med.

For Gilbert indebærer det, at vi ikke længere kan undersøge evolutionshistorien ud fra værtsorganismernes genetik, men skal medtænke mikrobernes arvemateriale – i det nye forskningsfelt, han kalder evolutionary hologenomics.

Og ser vi fremad, er det samtidig oplagt spørge, hvad det på sigt vil betyde for vores helbred, at vi lever i en steriliseret verden, hvor vi i mindre og mindre grad bliver eksponeret for mikrober.