Greatest Theories: Epidemiologi
Du kan følge Blooms podcast på iTunes og på Spotify.
Epidemier er ikke noget nyt fænomen. Inden for de sidste tyve år har forskellige grene af ebola, SARS og MERS skabt kaos og undtagelsestilstand i store dele af verden. Før det havde vi bakteriesygdomme som pest og kolera. Og der vil altid kunne opstå nye udbrud af smitsomme sygdomme. Spørgsmålet er, hvordan vi vælger at håndtere dem.
Som epidemiolog leder Lone Simonsen efter svarene på netop det. Epidemiologi er videnskaben, der undersøger historiske og aktuelle epidemier, og som kan hjælpe os til at forstå, hvordan COVID-19 spredes. Og mens vi venter på den vaccine, der kan forvandle virussen til en sæsonsygdom på lige fod med en almindelig influenza, viser epidemiologien os, at der er meget, vi kan lære af corona-pandemien.
Lyt med, når Lone Simonsen sætter vores tids store pandemi i et historisk og epidemiologisk perspektiv. For selvom den nuværende situation er alvorlig, er den ikke uden fortilfælde. Og måske kan epidemiologien også forberede os på fremtidens ”disease X”.