Hjernechips

Det lyder som noget fra et afsnit af den dystopiske sci fi-serie ‘Black Mirror’. Men drømmen om en fremtid, hvor menneske og maskine smelter sammen, er ikke længere forbeholdt spekulativ science fiction.

Såkaldte hjerne-computer-interfaces kan aflæse de elektriske og kemiske signaler, som sendes rundt mellem hjernens neuroner. De har egentlig eksisteret i en håndfuld årtier, men anvendelsen har været besværlig og upraktisk.

Men 2024 blev året, hvor techmilliardæren Elon Musks firma Neuralink for første gang succesfuldt indopererede en hjernechip i et menneske, som gjorde patienten i stand til at kontrollere sin telefon – kun ved tankens kraft.

Det lille, bioteknologiske vidunder har potentiale til at lindre symptomer fra neurodegenerative sygdomme, kurere mennesker med kropslammelser og få blinde til at se. Og det er bare begyndelsen.

Målet med chippen er en dag at opnå en komplet symbiose mellem menneske, internet og kunstig intelligens, som kan øge hjernens kognitive funktion og potentielt gøre os alvidende fra den ene dag til den anden.

Men drømmen om menneske-maskine-symbioser er også et moralsk minefelt. For der er stadig meget, videnskaben ikke ved om vores komplekse hjerner.

Hjernekirurg Jens Christian Hedemann Sørensen og hans team har på dansk allerede haft held koble en gris på nettet. Og han mener, at det i vores levetid vil blive muligt at sammensmelte menneske og computer.

I selskab med lektor i filosof og etik Jens Christian Bjerring og moderator Lasse Foghsgaard tackler de nogle af de store spørgsmål, som den nye bioteknologi rejser.