Plantegeografi er den biologiske forsknings svar på en bjergtop: Studiet af verdens planteliv set i fugleperspektiv.

I 5.200 meters højde oppe over vegetationsgrænsen på Chimborazo-vulkanen i Ecuador tog plantegeograf og makroøkolog Naia Morueta-Holme feltarbejdets sidste prøvetagning. Hendes forskning har ledt hende på ekspeditioner til verdens højtliggende gletsjere, ind i regnskovens dybder – og i 2012 på sporet af den ikoniske tyske videnskabsmand og plantegeograf Alexander von Humboldt, som for mere end 200 år siden kortlagde plantelivet på det vulkanske bjerg i Sydamerika. 

Kan man oversætte Humboldts håndskrevne feltarbejde til nutidige metoder, der kan bruges til at kortlægge den truede biodiversitet verden over? Hvordan taler biogeografiens oprindelige visioner sammen med nutidig forskning, der også gør brug af big data og dronebilleder? Kan vi forudsige naturens mønstre og mangfoldighed på tværs af rum og tid?

Naia Morueta-Holme undersøger biodiversitet i helt stor skala og prøver at forstå, hvad der driver forandringer ude i naturen. Sammenligner hun sin egen forskning på Chimborazo med Humboldts i 1802, spejler den lokale udvikling i bjergets biodiversitet det, der sker på planetær skala: Vegetationen rykker op i højden og søger mod polerne for at følge med de varmere temperaturer. 

Med sin forskning i vegetationsdynamik håber Morueta-Holme på at kunne forudsige, hvordan økosystemer vil ændre sig under fremtidige klimascenarier. For biodiversitetskrisen er forbundet til klimaet og omhandler arternes gensidige afhængighed i et utal af forskellige økosystemer.

I dette kapitel af Bloom-dokumentaren After Nature genfortæller Naia Morueta-Holme et af plantegeografiens allerførste og største forskningseventyr, og sammen med masseudryddelsesbiolog Julia Helena Heinen giver hun et indblik i afgørende viden om naturens økologiske liv set fra urørt, dansk skovbund og i fugleperspektiv fra bjergsiders vindblæste højder.

Naia Morueta-Holme er biolog og adjunkt ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på KU og forsker bl.a. i plantegeografi og forskningsbaseret naturbevarelse, hvor hun arbejder med at oversætte forskning til faktisk forvaltning. I sit kommende forskningsprojekt ’ATEMPO: Anthropogenic impacts on Temporal biodiversity change’ vil hun undersøge biodiversitetsdynamik 100 år tilbage i tiden. Morueta-Holme er desuden medlem af Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab.

Julia Helena Heinen er postdoc ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Institut ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i makroøkologi, naturbevarelse og artsudryddelser i øers økosystemer. Hun har blandt andet undersøgt data fra vulkanøen Krakatau, der i 1883 gik i udbrud og udsendte en askesky så stor, at temperaturen verden over faldt med mere end 1 grad.