Mars har på et tidligt tidspunkt i sin historie lignet Jorden. Og siden vi ved, at livet er opstået på Jorden, hvorfor skulle det så ikke også kunne være opstået der?

Spørgsmålet om liv på Mars har været omdrejningspunktet i en stor del af planetforsker Morten Bo Madsens forskning. Siden 1996 har han arbejdet med udforskningen af Mars. Her har det først og fremmest drejet sig om at finde ud af, om der er vand på planeten – for hvis der er vand, er der også grundlag for liv.

Selvom forskere langtfra er enige om, hvorvidt der er liv på Mars, holder en lille gruppe hårdnakket fast på det. Og når de leder efter liv på den røde planet, er det især encellede organismer, de kigger efter.

De ældste beviser på livets opståen på Jorden er 3,8 milliarder år gamle, og dengang var alle organismerne netop encellede. Det var først for omkring 650 millioner år siden, at de første flercellede organismer opstod.

Forskerne forventer derfor ikke, at de pludselig støder på “insekter eller små grønne mænd” på Mars. Men de håber på, at de kan finde noget, der minder om stromatolitter. Det er sten, der har et lag af små mikrober på overfladen, og som har været med til at producere den ilt, vi har i atmosfæren i dag – det er samtidig nogle af de ældste spor efter liv, som findes på Jorden.

Når Morten Bo Madsen skal forklare sin forskning til gymnasieelever, spørger de ofte, om menneskeheden på et tidspunkt kommer til at bosætte sig permanent på den røde planet. Som det ser ud nu, er Mars ikke beboelig for mennesker, og det regner forskerne heller ikke med, at den kommer til at blive. Astrofysikerens svar er derfor altid det samme: at der ikke findes noget alternativ til at passe godt på Jorden og dens ressourcer.