Kan man forestille sig en verden, hvor vi arbejder mindre? Hvor arbejdet ikke definerer, hvem vi er, og hverken afgør, hvilke mennesker vi omgås, eller former vores værdisæt, selvværd og status i samfundet?

Det kan antropologen James Suzman. I mere end to årtier har han studeret San-folket i den afrikanske Kalahari-ørken, som med sine 25.000 år på bagen er en af verdens ældste kulturer.

Da Suzman i 90’erne under et feltarbejde først stiftede bekendtskab med San-folket, som udgør den tætteste nutidige forbindelse tilbage til tiden før agerbruget, troede han stadig, at det var naturligt at arbejde så meget, som mange af os gør.

Men mødet med denne samtidige jæger-samler-kultur, der blot arbejder omkring 14 timer om ugen, fik Suzman til at indse, at ideen om arbejdet som en essentiel del af menneskets natur måske er baseret på en misforståelse – en kulturel idé, som vi har vænnet os til at tage for givet.

Siden da har James Suzman forsøgt at forstå, hvorfor vi arbejder så meget, som vi gør. Resultatet af denne årelange interesse kulminerede i 2020, da han udgav den anmelderroste ‘Work: A Deep History’.

Her går Suzman i rette med forestillingen om, at arbejde definerer mennesker. Bogen er en tour de force i arbejdets “dybe historie” – fra de tidligste menneskelige samfund til nutidens workaholic-kultur. I bogen beskriver Suzman arbejdet fra forskellige videnskabelige og idéhistoriske vinkler, og den rummer afstikkere til alt fra arkæologiske fund til fysikkens idé om entropi.

Suzman argumenterer overbevisende for, at vi stadig har “tømmermænd” efter den neolitiske revolution, hvor vi gik fra at være jæger-samlere til at være jordbrugere. For indstiftelsen af agerbruget har ganske vist betydet, at vi har kunnet producere mere, bedre og hurtigere end førhen. Men det har samtidig gjort os til genstand for et uudtømmeligt begær efter at sikre os selv mod fremtiden – og dermed glemmer vi at være til stede her og nu.

Vi stræber med andre ord efter mere end det, vi har, men det behøver vi måske slet ikke. I størstedelen af menneskehedens historie har det nemlig ikke været sådan.

James Suzman er forfatter og socialantropolog med en ph.d. fra Edinburgh University og har gennem årtier lavet antropologisk feltarbejde i Kalahari-ørkenen. Han har arbejdet både som forsker og for diamantmineselskabet De Beers og er i dag gået freelance. Han er forfatter til bøgerne ‘Work: A Deep History’ og ‘Affluence without Abundance’.