Events – Bloom – festival om natur & videnskab

Celebrating the nature of nature

Bloom blomstrer igen med liveevents

I sommeren og efteråret arrangerer Bloom en serie af liveevents. Dem kan du læse mere om her på siden, hvor der løbende kommer flere til.

Du kan holde dig opdateret om det seneste nyt på Blooms Facebookside og ved at tilmelde dig til vores nyhedsbrev.

Wanderlust – vandringer og picnic i Søndermarken

Tre vandringer og en picnickurv fra Birkemosegaard Køkken

Grækerne vidste det. Niels Bohr vidste det. Og vi ved det. Man tænker bedst, når man går.

På søndag kan du komme med Bloom på vandringer og picnic i den sommergrønne Søndermarken. Til Wanderlust gør biologer, filosoffer og naturformidlere dig klogere på verden, mens I sammen vandrer gennem Søndermarkens natur og kulturhistorie. Efterfølgende kan I samle indtrykkene over Birkemosegaard Køkkens picnickurv.

Arrangementet inkluderer tre vandringer og en picnickurv og billetten koster 195 kr. + gebyr.

5. juli kl. 11-14
Vicky Knudsen, Marianne Qvortrup Fibiger, Aksel Haaning og picnickurv fra Birkemosegaard Køkken
Læs mere og køb billet her.

Weekend Under the Oak

Fra fredag den 14. til søndag den 16. august byder Bloom på ny viden om natur og videnskab, litteraturoplæsninger og koncert til minifestivalen Weekend Under the Oak blandt de skønneste egetræer i Søndermarken på Frederiksberg. Mød en lang række af landets klogeste forskere og skarpeste formidlere til samtaler, litteraturoplæsninger og koncert under åben himmel.

14. august kl. 17-19.30
Oplev talks med biolog Carsten Rahbek, antropolog Nils Ole Bubandt, professor i økologisk økonomi Inge Røpke og professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks. Koncert med bandet First Flush.
Læs mere her.

15. august kl. 14-16.30
Oplev talks med professor i astrofysik Anja C. Andersen, dybhavsforsker Mathias Middelboe, geolog Kristoffer Szilas, lektor i fysik Troels C. Petersen og forfatter Ursula Andkjær Olsen.
Læs mere her.

16. august kl. 14-16.30
Oplev talks med DNA-forsker Eske Willerslev, madøre og iværksætter Claus Meyer, epidemiolog Lone Simonsen og forfatter Peter Adolphsen.
Læs mere her.

Arrangementerne er gratis at deltage i. Det er siddende arrangementer, og pladser fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere om Weekend Under the Oak.

Bloom minifestival på Dokk1 i Aarhus den 2.-3. september

Over to dage rykker Bloom for første gang nogensinde til Aarhus, hvor vi i samarbejde med Aarhus Festuge og Dokk1 undersøger naturens natur i en række samtaler og tankeeksperimenter på tværs af videnskabelige og kunstneriske discipliner – fra Jordens dybe fortid til menneskets mulige fremtider.

Mød blandt andre DNA-forsker Eske Willerslev, forfatter Svend Åge Madsen, neurolog Gitte Moos Knudsen og en performanceinstallation med over 100.000 melorme.

2. september kl. 14-20
Oplev talks med Hans Fink, Gitte Moos Knudsen og Niels Lyngsø samt performancen MASS – Bloom Explorations med performancegruppen Recoil.

3. september kl. 14-20.15
Oplev talks med Carsten Rahbek, Nils Bubandt, Emmy Laura Perez Fjalland, Svend Åge Madsen, Eske Willerslev og Jens-Christian Svenning samt performancen MASS – Bloom Explorations med performancegruppen Recoil.

Arrangementerne er gratis at deltage i.
Læs mere på Aarhus Festuges hjemmeside.

Live kunstnerisk research på Louisiana den 18. august

Tematisering af naturen er en af samtidskunstens væsentlige strømninger, og sammen med Louisiana Museum of Modern Ar stiller Bloom skarpt på den til ’Live kunstnerisk research’ på museets udendørsscene i Skulpturparken den 18. august. ’Live kunstnerisk research’ inviterer publikum helt tæt på den kunstneriske research og proces, når samtidskunstnere åbner deres aktuelle kunstneriske projekter op og går i dialog med naturvidenskabelige forskere.

Oplev både billedkunstner Pia Rönicke i samtale med en biolog om træerne og deres fællesskaber i samtalen ’Drifting Woods’, og billedkunstner Nanna Debois Buhl i samtale med den amerikanske astrofysiker Enrico Ramirez-Ruiz om skyer, stjerner og himmelfænomenerne over os i samtalen ’Picture the Sky’.

18. august på Louisiana Museum of Modern Art

Arrangementet koster entré på Louisiana, men er derudover gratis at deltage i.

Jorden Skælver – Bloom og Det Kongelige Teater den 1. oktober

Hvordan lyder et jordskælv? Er vi i virkeligheden børn af pladetektonikken? Den 1. oktober inviterer Bloom og Det Kongelige Teater indenfor til en aften om jorden under os i Operaens foyer.

Mød den unge, britiske professorkomet Lewis Dartnell, der er aktuel med bogen ’Origins: How the Earth Made Us’ inden det tværdisciplinære værk ‘Furue – Jorden Skælver’ har premiere. Værket undersøger jordskælv med foredrag af seismolog Trine Dahl-Jensen og transformerer fænomenet til et percussion- og operaværk komponeret af Kim Helweg.

1. oktober i Operaen

Arrangementet er gratis at deltage i.