Blooms boganbefalinger

Tiden til ro og fordybelse er oprunden. Nætterne bliver længere og dagene koldere, mens pandemien tvinger os til at tilbringe mere og mere tid inden for hjemmets fire vægge. Til at hjælpe jer gennem den kommende tid vil Bloom dele fire anbefalinger til et udvalg af de bøger, som de seneste måneder har beriget og begejstret os.

God læselyst!

Other Minds – Peter Godfrey-Smith

Hvad hvis intelligent liv ikke bare er opstået én gang i Jordens historie – men to?

Det var mødet med en meterlang sepiablæksprutte på Australiens havbund, der satte gang i filosof og snorklingsentusiast Peter Godfrey-Smiths tanker om arter og bevidsthed. For han kunne fornemme, at interessen ikke kun gik fra ham selv til det hvirvelløse dyr – den gik også den anden vej.

I sin bog ’Other Minds: The Octopus, the Sea, and the Deep Origins of Consciousness’ udfolder Godfrey-Smith den spændende historie om blæksprutternes komplicerede nervesystem og gådefulde intelligens. Det er særligt interessant, fordi de dyr, vi typisk opfatter som intelligente, ofte minder meget om os selv. Men med blæksprutten skal vi mere end 550 millioner år tilbage i historien for at finde en fælles forfader. Denne menneske-blæksprutte-prototype var formentligt et dyr på omkring en millimeter, som godt nok havde nerveceller og måske endda simple øjne, men så heller ikke meget mere end det.

Godfrey-Smith mener derfor, at blæksprutten er det tætteste, vi på nuværende tidspunkt kommer et rumvæsen på Jorden. Alligevel deler vores to arter flere overraskende ligheder, hvilket du kan læse mere om i denne forunderlige bog.

Invention of Nature – Andrea Wulf

Hvis man lider af udlængsel i disse indespærrede dage, vil man måske kunne finde genklang i beskrivelserne af den unge Alexander von Humboldts oplevelser i slutningen af 1700-tallets krigshærgede Europa. Det var en tid for konflikt og nedlukning, præget af ustabilitet og mistro. Men Humboldt led af Fernweh, udlængsel, og søgte desperat efter muligheder for at sejle ud til fremmede egne. Til sidst forbarmede den spanske konge sig over Humboldt og gav ham et pas, der ville føre ham til de spanske kolonier i Sydamerika.

I ’Invention of Nature: Alexander von Humboldt’s New World’ følger historiker og forfatter Andrea Wulf i Humboldt fodspor. Sammen går de på opdagelse dybt i den sydamerikanske jungle, hvor de følger Amazonflodens krokodillefyldte breder og når toppen af Chimborazo, hvor Humboldt fik sin åbenbaring om altings forbundethed. En opdagelse, der revolutionerede vores forståelse af menneskets plads i naturen og gjorde Humboldt til en superstjerne i sin tid.

Tag på en spændingsfyldt rejse til varmere himmelstrøg og forstå nogle af de tanker, der har været med til at grundlægge vores moderne forståelse af økologi, antropocentrisme og bæredygtighed.

The Human Planet – Simon L. Lewis

Vores klode er blevet skabt af mange store, vilde kræfter: vulkaner, istider, meteornedslag – og mennesker. Er vi på vej ind i den antropocæne tidsalder, eller lever vi måske allerede i den? Hvor meget af den fysiske virkelighed, der omgiver os, har vi selv været med til at forme?

I ’The Human Planet: How We Created the Anthropocene’ skruer Simon L. Lewis og Mark A. Maslin tiden tilbage til menneskehedens begyndelse og fortæller historien om, hvordan vi og vores forfædre gennem tusinder af år har skabt klimaforandringer og masseudryddelse af arter. Bogen diskuterer det antropocæne som begreb, og hvorfor en gruppe geologers brug af dette som mærkat for vores tid kan være en både politisk og yderst kontroversiel beslutning.

Vores udgave af ’The Human Planet’ er fyldt med understregninger og post-its. Læs den og få sat gang i tankerne om menneskets plads i verden.

Vi er vejret – Jonathan Safran Foer

Klimakrisen! Den er måske menneskehedens største selvskabte trussel. Så hvorfor gør vi ikke mere for at modvirke problemet? Det spørgsmål undersøger Jonathan Safran Foer i sin nye bog ’Vi er vejret’, der blander fakta og debat med en række personlige fortællinger og historiske anekdoter.

Vores favorithistorie handler om astronomen Percival Lowell, der frem til sin død i 1916 tryllebandt offentligheden med sin teori om de ”ikkenaturlige landskabstræk”, han observerede på Mars’ overflade, og som han mente, måtte stamme fra en uddød civilisation. Lowells største hovedpine? Ingen andre astronomer kunne se de enorme kanaler, som marsmændene ifølge ham havde bygget for at imødegå planetens livsudslettende tørke.

Efter Lowells død fandt man ud af, at de enorme modifikationer, han havde foretaget på sit teleskop, betød, at instrumentet reflekterede skyggebilleder af blodkarrene i hans egne øjne. ”Ligesom Lowell tilskriver jeg fejlagtigt de fænomener, jeg iagttager, ydre, frem for indre forklaringer,” skriver Foer i sin opfordring til menneskeheden om at vinde blikket indad og ikke blot vente på, at klimakrisen bliver løst af store, udefrakommende kræfter.