Når naturen bliver til litteratur

Læs nyudgivet Nature Writing på Bloom Explore

Der er natur i litteraturen. Naturbøgerne har nydt en populær opblomstring siden den tyske skovfoged Peter Wohlleben udgav sin bog ’Træernes hemmelige liv’ for lidt over fem år siden, og herhjemme spirer en fornyet opmærksomhed på naturen frem i et væld af litterære former.

Nature Writing kalder de i den engelsksprogede litteraturverden traditionen for at sætte ord på menneskets erfaringer i naturen. Det er en tradition med dybe rødder og fornyet aktualitet – en slags litteratur, der bedst beskrives som litterær non-fiktion skrevet med naturen som genstand og med en æstetisk tilgang, der matcher både poesi og fiktion i sanselighed.

Den kan finde sted i den amerikanske vildmark eller blandt skraldespandene i Londons East End som i Charles Fosters ’Mit liv som dyr’, hvor han forsøger at leve som en byræv. Den kan være skrevet af videnspersoner med høj biologisk eller geologisk ekspertise eller af lægmænd med vild og utøjlelig entusiasme. Og så kan den for en stund minde os om, at vi mennesker ikke er altings navle, men at vi er en del af et større hele.

På Bloom har vi længe dyrket Nature Writing-traditionens klassikere og holdt vågent øje med dens nye stemmer. Vi er derfor glade for at kunne præsentere begge dele: et klassisk essay fra en af traditionens amerikanske sværvægtere og et originalt bidrag til Bloom Explore af en af naturlitteraturens nye, danske stemmer.

ESSAY
At tænke som et bjerg
– af naturforkæmperen Aldo Leopold

"Kun bjerget har levet længe nok til objektivt at høre ulvens hyl."

I essayet ’At tænke som et bjerg’, som vi i dag bringer på Bloom Explore i samarbejde med ’Ny Jord – tidsskrift for natur og videnskab’, formulerede den amerikanske naturbevarelsestænker Aldo Leopold en af det tyvende århundredes mest poetiske udtryk for, hvordan man kan sætte sig i naturens sted. For fra hvilket perspektiv skal naturen egentlig forstås, hvis ikke bjergets?

Aldo Leopold beskæftigede sig igennem en menneskealder med den vilde, nordamerikanske natur, lagde grundstenene til det amerikanske naturforvaltningssystem og dannede skole inden for natur- og miljøtænkning med sine tanker om en ’land ethic’ – en etik for, hvordan mennesket skal forholde sig til jorden og landskabet.

Essayet er også et vigtigt skridt mod den forståelse af ulvens rolle som nøgleart i de nordamerikanske landskaber, vi har i dag: at den som rovdyr er med til at skabe og opretholde balance i et økosystem.

Selv var Leopold først tilhænger af at regulere rovdyr, men endte som foregangsmand for at få genintroduceret ulve i nationalparken Yellowstone.

Læs om at tænke som et bjerg i Leopolds essay her.

Teksten er oversat af Gustav Johannes Hoder og desuden med i det nye nummer af ’Ny Jord – tidsskrift for naturkritik’.

ESSAY
Brændenælder
– af forfatter og antropolog Sofie Isager Ahl

Nature Writing kan også dreje sig om at få greb om noget, der er knap så stort og mere håndgribeligt end et bjerg.

Den danske forfatter og naturantropolog Sofie Isager Ahl bringer os i dette originale bidrag til Bloom Explore dybere ind i nældekrattet og tættere på brændenældernes stængler og rodspidser.

Kan vi sætte os i en brændenældes sted? Eller skal der nye og bedre sanser til for at få adgang til planternes og jordens kredsløb? Bedst som vi tror, vi er ét med naturen, viser den sig at kunne stikke.

Læs Sofie Isager Ahls forsøg på at tænke som en brændenælde her.

Q&A: Sofie Isager Ahl om Aldo Leopold og Nature Writing

Hvad betyder Aldo Leopolds bog ’A Sand County Almanac’ for dig?

’A Sand County Almanac’ var en af de første bøger, jeg læste i den mere klassiske Nature Writing-genre. Leopold skriver med en vidunderlig detaljerigdom i sin prosa og genskriver så at sige alle årets måneder ud fra, hvad der foregår i naturen omkring ham på dette tidspunkt.

Hans beskrivelse af september har altid været en af mine yndlingspassager: “By september, the day breaks with little help from birds.”

Han skriver om, hvordan man i juni nærmest kan sætte sit ur efter, hvornår rødhalsen begynder at synge – og så i september er alt med ét stille: Man står op hver morgen i stilhed og håber på, at fuglene synger – og lykken kommer en morgen med kaffen, hvor vagtlerne pludselig giver lyd fra sig.

Hvordan ser du på Nature Writing?

Nature Writing har en lang tradition, men den tager også nye former i disse år i lyset af den økologiske krise.Jeg har været interesseret i at inkludere bonden som figur i denne tradition. Hvad er det for en viden om naturen, som det daglige arbejde i marken anno 2021 giver? Jeg har været optaget af at skrive fra og med bondens viden om naturen – om hvordan ansvaret for et bestemt stykke natur og bestemte planter eller dyr former både kroppen, sanserne og den viden og etik, som livet leves med. Som antropolog kommet meget af mit materiale fra feltarbejde blandt bønder – lige nu i det regenerative landbrug i Skandinavien. Tidligere med franske naturvinbønder. Og selvom de mennesker er fra forskellige generationer og lande – og forskellige typer landbrug – så har de noget til fælles, som jeg har forsøgt at finde ord for: en bestemt form for følsomhed for naturen.

Du kan også se vores videointerview med Sofie Isager Ahl fra i sommer her.

BOGANBEFALING
Underland – Robert Macfarlane

Briterne har de seneste år talt om New British Nature Writing med høgebogsforfatteren Helen Macdonald, grævlingeimitatoren Charles Foster og ikke mindst bjergbeskriveren Robert Macfarlane i front.

Robert Macfarlane brød i 2003 igennem med den vidunderlige bog ’Mountains of the Mind’ om vores årtusindlange fascination af bjerge, og når en ny naturbog rammer hylderne hos de britiske boghandlere, kan man efterhånden forvente, at Macfarlane har skrevet endnu en af sine besværgende præcise introduktioner.

Men det er hans egen seneste bog, ’Underland’, der er det egentlige underværk. Hvor hans debut om bjerge handlede om at klatre op af stenmassiver, fysisk eller i fantasien, borer ’Underland’ sig ned under jorden – i en vidtrækkende undersøgelse af arktiske gletsjerhuler, bronzealdergravkamre, underjordiske svampenetværk og alle de fænomener og fortællinger, den faste grund under vores fødder rummer.

’Underland’ er netop udkommet på dansk.

BOGANBEFALING
Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik nr. 5

Det femte nummer af det nærmeste, vi kommer en officiel dansk hofleverandør af Nature Writing, er netop kommet på gaden. Det er i ’Ny Jord nr. 5’, du kan finde Aldo Leopold på tryk ved siden af en lang række andre naturforfattere – som skotske Nan Shepherd, der skrev den fortryllende poetiske klassiker ’The Living Mountain’ om Cairngorms-bjergene i det skotske højland, USA’s naturjournalist nr. 1 John McPhee, der skriver om urskoven, og planteforskeren med indianske rødder, Robin Wall Kimmerer, der skriver om at ønske sig højgræsprærien tilbage.

Og så selvfølgelig Henry David Thoreau, eneboeren bag Nature Writing-klassikeren over dem alle, ’Walden – livet i skovene’ fra 1854. Sofie Isager Ahl har oversat et udvalg fra hans dagbog.

Der er også plads til vores science fiction-favoritter Ursula Le Guin og Kim Stanley Robinson, til naturfilosoffer som Alfred Whitehead og Aksel Haaning og biologer som Rasmus Ejrnæs og Jacob Heilmann-Clausen. For som redaktørerne bag skriver: ”Spørgsmålet om menneskets natursyn er vigtigere end nogensinde før."