Festival om natur & videnskab
23.—25. maj i Søndermarken

BLOOM 2025

Det biologiske batteri

Jens Laurids Sørensen

Er fremtidens batterier lavet af svampe? Biokemiker Jens Laurids Sørensen giver indblik i de biologiske batterier, som muligvis er en af fremtidens afgørende grønne energikilder.

De største løsninger

Spring

Batterier lavet af svampe i stedet for sjældne metaller som lithium eller vanadium – kunne det være et af de overraskende svar på de nuværende klima- og energikriser?

Lektor i biokemi Jens Laurids Sørensen og hans kolleger har de seneste år – som de eneste i verden – arbejdet med udviklingen af et batteri drevet af såkaldte bio-quinoner – et særligt pigment, som kan udvindes fra skimmelsvampe.

Batteriet er 100 % nedbrydeligt og kan lagre overskudsstrøm fra vedvarende energikilder som solceller og vindenergi, så der også er grøn energi på overskyede og vindstille dage – hvilket vil være en game changer for den grønne omstilling.

Men hvor tæt er vi på en svampedrevet fremtid? Vær med, når Jens Laurids Sørensen udfolder de biologiske batteriers potentiale.

Jens Laurids Sørensen er lektor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet. I 2023 modtog han den prestigefulde ‘The Future is Fungi Award’ for sit arbejde med udviklingen af et miljøvenligt svampebatteri.