Fortidsklimaet går igen

For 15 millioner år siden, i den miocæne epoke, var Danmark et landområde med store floder, tætvoksende mangroveskov langs kysten og varmeelskende træer som cypres og sequoia. I havet svømmede den gigantiske fortidshaj megalodon rundt, mens tidlige former for næsehorn og tapirer vandrede gennem skovene.

Den miocæne epoke var også sidste gang, at CO2-indholdet i atmosfæren var lige så højt, som det er i dag.

Klimaforskere bruger i dag det miocæne klima og den tilhørende plante- og biodiversitet, som et spejl for vores nuværende klimasituation.

En af dem er Kasia Sliwinska, som arbejder med at lægge det miocæne puslespil for bedre at forstå det klima, vi er på vej ind i. Som en form for klimadetektiv analyserer hun ældgamle plantefossiler fra sedimentkerner fra havbunden i et forsøg på at rekonstruere epokens temperaturer, havniveauer og biodiversitet.

Og det arbejde kan måske hjælpe os med at forstå, hvordan klimaet vil forandre sig, og hvilke slags vejrbegivenheder og temperaturer vi kan forvente i fremtiden.

Rejs med Kasia Sliwinska 15 millioner år tilbage i tiden, og bliv klogere på, om vi skal til at vænne os til tanken om et mere eksotisk klima på danske breddegrader.