Kvindesygdomme

Mandekroppen har historisk set været sundhedsforskningens standardmodel.

Den dag i dag fortsætter kvinder med at være underrepræsenterede – eller helt fraværende – i kliniske forsøg inden for alt fra kræft- og hjerteforskning til udvikling af medicin.

Ubalancen kan føre til dårligere behandlinger til kvinder af de sygdomme, som mænd også får.

Samtidig kan det også medføre, at vi ved for lidt om og forsker for lidt i specifikke kvindesygdomme, som for eksempel den smertefulde underlivssygdom endometriose eller den dræbende æggestokkræft, som i de fleste tilfælde opdages mange år for sent.

Det er trods alt gået den rigtige vej med ligestillingen i det nye århundrede – men det går langsomt. Hvis vi fortsætter med nuværende hastighed, har vi ifølge professor i gynækologi Henriette Svarre Nielsen først ligestilling i sygdomme om 131 år.

Isabella Jarsmer er en af dem, der har taget kampen op mod underprioriteringen af kvindesygdomme. De seneste år har hun på egen hånd indsamlet og undersøgt sit eget og andre kvinders menstruationsblod. Hendes pionerarbejde har givet dyrebar indsigt i, hvad menstruationsblod kan fortælle om kvinders fertilitet og mikrobiom, og i fremtiden kan det måske endda bidrage til tidlig diagnosticering af æggestokkræft.

Til at åbne årets Bloom vil Henriette Svarre Nielsen og Isabella Jarsmer sammen med moderator Emma Holten tage temperaturen på sygdomsligestillingen anno 2024.