Festival om natur & videnskab
23.—25. maj i Søndermarken

BLOOM 2024

Oprindelige folks viden

Ida Nicolaisen, Stine Krøijer, Rithma Kreie Engelbreth Larsen & Emma Holten

Kan verdens oprindelige folk få os til at genoverveje vores forhold til naturen her i klimakrisens tidsalder? To antropologer og en idéhistoriker udfolder natursyn – eller mangel på samme – fra Amazonas til Borneo.

Symposium

Spring

Lørdag 25.05, 15.00-15.45

Blandt Siekopai-folket i Amazonlavlandet eksisterer der ikke noget ord for ‘natur’.

Ud af hele verdens befolkning kan kun 6 % i dag betegnes som oprindelige. I årtusinder har de levet med og i naturen på måder, som i moderne tid ikke altid går godt i spænd med de resterende 94 %.

Men hvad kan vi i den såkaldt civiliserede del af verden lære af de oprindelige folks natursyn – eller mangel på samme?

Antropolog Stine Krøijer har i 25 år har hun arbejdet med spørgsmål om jordrettigheder og klima i Amazonlavlandet på grænsen mellem Ecuador, Peru og Colombia. Hun løber tit ind i oversættelsesproblemer, når det kommer til at forstå oprindelige folks forhold til naturen.

Det samme gælder en af Danmarks mest hædrede antropologer, Ida Nicolaisen, der i mere end seks årtier har studeret og levet med nomadefolk. Hun er især knyttet til Punan Bah-folket på Borneo, hvis sprog hun har lært for at kunne forstå deres natursyn.

Og idéhistoriker Rhitma Kreie Engelbrecht Larsen forsker i, hvordan selve idéen om oprindelige folks viden har udviklet sig, og hvordan den bliver aktiveret i samtaler om klima og natur.

Få vendt op og ned på dit natursyn, når Ida Nicolaisen, Stine Krøijer og Rithma Kreie Engelbreth Larsen i samtale med moderator Emma Holten undersøger, om oprindelige folks viden kan få os til at genoverveje vores forhold til naturen.

Ida Nicolaisen er antropolog og seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet. Hele sit voksne liv har hun studeret og levet med nomader og oprindelige folk verden over. Hun har været hovedredaktør på Carlsbergfondets ambitiøse 15-bindsværk om verdens nomader.

Stine Krøijer er antropolog og lektor på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. I godt 25 år har hun arbejdet med skov, klima og oprindelige folks rettigheder i Amazonas.

Rithma Kreie Engelbrech Larsen er ph.d.-studerende på Institut for Kultur og Samfund på Århus Universitet. Hun forsker i udviklinger inden for nyere klima- og naturidéhistorie –særligt oprindelige folks viden.

Moderator er Emma Holten, der er debattør, aktivist og kønspolitisk konsulent med ekspertise inden for kvinderettigheder, feministisk økonomi og feminisme i kunst og litteratur.