
BLOOM 2025
Squirrel Invasion
Claudia Rosa Romeu
Vi skal vænne os til at se flere invasive grå egern end hjemmehørende røde egern i vores skove og byer. Skal nøglen til at forstå de grå egerns succes findes i deres maver? Biolog Claudia Rosa Romeu er på sporet af et af biodiversitetskrisens oversete problemer.
Det røde europæiske egern er truet af det grå egern – en invasiv, nordamerikansk art.
Invasionen af de grå egern er blot et af mange eksempler på, hvordan menneskets påvirkning af naturen ofte skaber gunstige levebetingelser for problematiske arter, mens hjemmehørende arter i højere grad må kæmpe for overlevelse.
Men hvordan formår invasive arter egentlig at udkonkurrere de hjemmehørende, somme tider med en hastighed, der forbløffer forskere?
Noget af svaret ligger muligvis i egernenes tarmbakterier – deres såkaldte mikrobiom.
Biolog Claudia Rosa Romeus forskning peger nemlig på, at det invasive grå egern har et mere varieret udvalg af bakterier i kroppen end de røde egern. Deres bakteriesamfund gør formentlig egernene bedre til at tilpasse sig voksende bymiljøer, nye sygdomme og årstidernes stigende omskiftelighed.
Mikroberne kan altså være en slags hemmeligt våben, der giver dem et forspring i forhold til de røde egern.
Men hvordan forhindrer vi, at invasive arter som det nordamerikanske grå egern driver hjemmehørende arter til udryddelse?
Illustration: Edouard Joseph d’Alton
Claudia Rosa Romeu er biolog og post.doc. på Section for Hologenomics ved Københavns Universitet.
Wanderlust er startpunktet for alle vandringer på årets Bloom – find det på kortet. Herfra kan du komme på flagermus-safari, høre om fjeldskred og fimbulvintre eller tegne naturen. Alle vandringer har plads til 25 gæster og fordeles efter først til mølle-princippet. Du kan sikre dig en gratis billet ved Wanderlust-punktet. Der er fri entré til hele festivalen.
This talk is in English.