Festival om natur & videnskab
23.—25. maj i Søndermarken

BLOOM 2025

Tigeroak

Koncert

Kom med ind under egetræerne, når søndagen på Bloom svøbes ind i Tigeroaks bomuldsbløde, nordiske neo-soul.

Koncert

Under the Oak

Søndag 25.05, 18.00-18.45

Den aarhusianske duo Tigeroak har de seneste år imponeret og beriget den danske musikscene med deres nordiske neo-soul, der bygger bro over et hybridt landskab af jazz, r’n’b og hiphop.

I baggrunden af lydlandskabet summer elektrofuturistiske effekter, mens vokalist Anna Prinds’ bomuldsbløde vokal afspejler ærligheden og nærværet i det lyriske univers, der omkranser duoens originale og eksperimenterende take på moderne jazz.

Den gode melodi ofres ikke i eksperimenternes tjeneste, og solide grooves fastholder energien i deres velsmurte liveperformance, som føles både frigjort og bunden på samme tid.

Egetræerne er samlingspunktet, når Tigeroak besøger Bloom til en søndagskoncert på Under the Oak.

Tigeroak er en aarhusiansk jazz- og soulduo bestående af producer og instrumentalist Laurits Steen Møberg og sanger og lyriker Anna Prinds. Duoen udgav deres debutplade ‘Living and Living’ i 2023 og vandt en DMA Jazz-pris i kategorien ‘Årets Single’ for pladens titelnummer. I april 2024 udgav de EP’en ‘Stay Close’.